Nyttige funktioner, der er tilgængelige fra programmer og hovedenheden

Følgende nyttige funktioner er tilgængelige fra programmer og hovedenheden på maskinen.

Udskriv fotos på den nemme måde ved hjælp af et program

Få orden på dine billeder – på den nemme måde

I My Image Garden kan du forsyne fotos med navne på personer og begivenheder.
Du kan nemt organisere dine fotos, for du kan få dem vist ikke bare i mapper, men også arrangeret efter dato, begivenhed og person. Dermed bliver det også nemt at finde frem til de fotos, du skal bruge, på et senere tidspunkt.

<Visningen Kalender>

<Visningen Personer>

Få vist anbefalede elementer i diasshows

Quick Menu vælger automatisk relevante fotos på din computer ud fra de oplysninger, der er registreret om dem, og opretter anbefalede elementer såsom collager og kort. De oprettede elementer vises i diasshows.

Hvis du vil udskrive et bestemt element, skal du bare følge nedenstående simple fremgangsmåde.

  1. Vælg det element, du vil udskrive i Image Display i Quick Menu.
  2. Udskriv elementet med My Image Garden.

Placer fotos automatisk

Du kan nemt oprette flotte elementer, for de valgte fotos placeres automatisk efter tema.

Andre funktioner

My Image Garden indeholder mange andre nyttige funktioner.

Se "Hvad du kan gøre med My Image Garden" for yderligere oplysninger.

Opret trådløs forbindelse på den nemme måde i "adgangspunkttilstand"

Maskinen understøtter "adgangspunkttilstand", hvor du kan oprette trådløs forbindelse til maskinen fra en computer eller en smartphone, selv i et miljø uden et adgangspunkt eller en trådløs LAN-router.
Skift til "adgangspunkttilstand" med nogle enkle trin, så du kan få glæde af trådløs scanning og udskrivning.

Når du bruger maskinen med adgangspunkttilstand, skal du sørge for at angive adgangspunktnavnet på maskinen og sikkerhedsindstillingen på forhånd.

Hvis du ønsker oplysninger om udskrivning eller scanning i adgangspunkttilstand, kan du se:

Opret og udskriv personlige disketiketter (cd/dvd/bd) nemt og smukt

Udskriv uden en computer

Du kan nemt udskrive disketiketter, selv uden brug af en computer.

Se "Om udskrivning af disketiket", hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Opret elementer med programmer, og udskriv dem

Brug My Image Garden til at kombinere dine favoritfotos med forvalgte temaer, så du kan oprette og udskrive personlige disketiketter.

Se "Udskrivning af disketiketter (cd/dvd/bd)", hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Hent forskellige indholdsmaterialer

CREATIVE PARK

Et websted med udskrivningsmaterialer, hvorfra du kan hente alle udskrivningsmaterialer gratis.
Her kan du finde indhold af forskellig art, f.eks. årstidsrelaterede kort og skabeloner til papirklip.
Der er nem adgang til webstedet via Quick Menu.

CREATIVE PARK PREMIUM

En tjeneste, hvor kunder med modeller, der understøtter kvalitetsindhold, kan hente eksklusive udskrivningsmaterialer.
Du kan nemt hente kvalitetsindhold via My Image Garden. Det hentede kvalitetsindhold kan udskrives direkte med My Image Garden.
For at hente kvalitetsindhold skal du kontrollere, at der er sat originale Canon-blækbeholdere/blækpatroner i for alle farver på en understøttet printer.

Bemærk

  • Kvalitetsindholdet på denne side kan ændres uden varsel.