Gå til hovedtekst

Easy-WebPrint EX starter ikke, eller menuen Easy-WebPrint EX vises ikke (Windows)

Hvis Easy-WebPrint EX ikke starter, eller hvis menuen ikke vises i Internet Explorer, skal du kontrollere følgende.

  1. Kontrol 1 Vises Canon Easy-WebPrint EX i menuen Værktøjslinjer (Toolbars) i Internet Explorers menu Vis (View)?

    Hvis Canon Easy-WebPrint EX ikke vises, er Easy-WebPrint EX ikke installeret på din computer. Installer den seneste version af Easy-WebPrint EX fra Canon-webstedet.

    Bemærk

    • Hvis Easy-WebPrint EX ikke er installeret, vises der muligvis en meddelelse i meddelelsesområdet på skrivebordet, der beder dig om at installere det. Klik på meddelelsen, og følg instruktionerne for at installere Easy-WebPrint EX.

    • Der kræves internetadgang for at installere og downloade Easy-WebPrint EX.

  2. Kontrol 2 Er Canon Easy-WebPrint EX valgt i menuen Værktøjslinjer (Toolbars) i Internet Explorers menu Vis (View)?

    Hvis Canon Easy-WebPrint EX ikke er valgt, er Easy-WebPrint EX ikke tilgængeligt. Vælg Canon Easy-WebPrint EX for at gøre det tilgængeligt.

  3. Kontrol 3 Kontroller følgende for at sikre, at dit systemmiljø understøtter Easy-WebPrint EX.

    • Er det installeret på en computer, der opfylder systemkravene?

    • Startede du det med en kompatibel version af Internet Explorer?

    Besøg Canon-webstedet for at få yderligere oplysninger om systemkrav til Easy-WebPrint EX.